Author Description

I 1980èrne startede et reformarbejde, der stadig pågår. Intet viser mere slående hvor langt dette er kommet, end det forhold, at hvor bureaukratiet tidligere blev set som en byrde for borgeren, tales der nu om bureaukrati som en byrde for den offentlige medarbejder. I det følgende skal jeg beskrive den ny bureaukratiske model som gradvist er vokset frem siden 1980èrne og hvis konsekvenser vi hver dag bliver mindet om, når offentligt ansatte kritiserer modellen for at have negative konsekvenser både for effektiviteten i deres indsats og for kvaliteten af deres arbejde. Jeg skal argumentere for fire vigtige pointer: 1 - Den offentlige sektor er i dag organiseret anderledes end tidligere. En ny bureaukratisk model er sat igennem, hvilket bl.a. viser sig derved at medarbejderne klager over kontrol og styring og regeringen svarer igen med en reform for afbureaukratisering af dokumentationssystemet. 2 - Den nye organisation er flydende frem for fast. Den indebærer at det kommunale selvstyre flyder fra lov til lov og fra den ene kommunaløkonomiske aftale til den anden. Hvor tidligere organisationsformer indebar en vis stabilitet i udstrækningen af det kommunale selvstyre, i driftsansvar og i hvilke velfærdsydelser borgeren havde krav på, er den nuværende mindre stabil, indrettet til konstant forandring. 3 - Den nye organisation bygger på fire principper, der er gensidigt i modsætning til hinanden, hvilket fremprovokerer interessekonflikter mellem regering og personaleorganisationer og mellem ledelse og frontmedarbejdere. 4 - Interessekonflikterne har ført til politisering af det forvaltningspolitiske reformarbejde. Og til at de traditionelle grænser mellem overenskomstsystem (forhandlinger og konflikt om løn og arbejdsbetingelser) og forvaltningspolitiske reformer er under ændring. De to integreres, og begge politiseres. Artiklen er disponeret således. I det første kapitel skelner jeg mellem bureaukrati (som noget nødvendigt) og bureaukratisme (so